
Change Djursland i troen på en grøn og bæredygtig fremtid
Change Djursland startede som et Business Djursland projekt i 2020. Visionen videreføres nu i et netværk for virksomheder, kommuner, foreninger, skoler, forsyningsselskaber mv. Målet er at inspirere til partnerskaber og grøn omstilling på Djursland, så folk har lyst til at bo og arbejde her.
Tidslinje for Change Djursland
Vi er nu nået til den 5. milepæl
Kloden står på usikker grund. Vi har vidst det længe, men vi har ikke formået at handle nok på det. Verden oplever naturkatastrofer og markant anderledes vejrforhold.
Vi lever i en tid, hvor stadig flere bliver stressede og mange føler sig ensomme. En ny tid er over os, men indtil nu har vi haft svært ved for alvor at relatere til klodens alvorlige signaler og i tilstrækkelig grad ændre vores adfærd. Coronakrisen har understreget verdens skrøbelighed, og givet os et helt nyt perspektiv på vores liv og vores verden.
Måske er krisen det “wake up call” vi har brug for. Vi ser nu, at folk og virksomheder ændrer indgroede vaner og finder på nye innovative løsninger i måderne at drive virksomhed, arbejde, kommunikere og leve på.
Det er det, vi vil understøtte – meld dig ind i netværket nu.