Afskaffelsen af alle former for fattigdom er fortsat en af de største udfordringer for menneskeheden. Mens antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret – fra 1,9 milliarder i 1990 til 736 millioner i 2015 – kæmper alt for mange stadig med at få opfyldt deres mest basale menneskelige behov.

Verdensbanken definerer ”ekstrem fattigdom” som en personlig indkomst på under 1,9 dollars om dagen (lidt under 14 danske kroner). Og globalt set lever mere end 700 millioner mennesker stadig for mindre end 1,90 dollars om dagen; mange mangler adgang til tilstrækkeligt mad, rent drikkevand og sanitet. Hurtig økonomisk vækst i lande som Kina og Indien har løftet millioner ud af fattigdom, men fremskridtene har også været ujævne. Kvinder lever oftere i fattigdom end mænd på grund af ulige adgang til lønnet arbejde, uddannelse og ejendom.

Fremskridtene har også været begrænset i andre regioner såsom Sydasien og Afrika syd for Sahara, hvor 80 procent af verdens ekstremt fattige lever. Denne andel forventes at stige på grund af nye trusler fra klimaforandringer, konflikter og fødevareusikkerhed.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling er en modig forpligtelse til at afslutte, hvad vi startede med 2015-målene, og til at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030. Det indebærer en målrettet indsats overfor sårbare grupper, øget adgang til basale ressourcer og tjenesteydelser og støtte til samfund, der er ramt af konflikter og klimarelaterede katastrofer.

Afskaffelsen af fattigdom er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.